Du skal i et forløb ved mig hvis du vil mødes i øjenhøjde og være sikker på at nå dine mål.
Jeg er;
Bosat i Hellerup.
Sundhedsrealist med begge ben på jorden.
Videnskabelig og med en høj sundhedsfaglighed.
Vant til at arbejde med målsætninger som ligger både 1, 3, 12 eller flere måneder ude i fremtiden.
Jeg har;
En klar defineret tilgang til mit arbejde – ”QUICK FIX” er en drøm ikke en virkelighed!
Ingen løftede og moraliserende pegefingre!
Indblik i de seneste tendenser på sundheds og løbeområdet.
Indsigt i hvad der skal til, for at motivere dig til at ændre dine vaner og mønstre.
Forståelse for at alle mennesker er forskellige.
Erfaring med, at alle klienter bedst opnår deres mål med individuelt tilrettelagte forløb.
Min kostfilosofi
Alt med måde. Vær kritisk og bevidst om det du indtager. Stop op og mærk efter. Hvordan har kroppen det, hvordan har du det, med det du spiser og det du gør.
Der er plads til alle, dvs. forskellige kostretninger er ok, så længe de passer til den enkelte og dennes mål. Jeg selv har levet efter den samme plan i snart 8 år. Jeg spiser ikke slik, drikker sodavand eller spiser kunstige sager, ingen light produkter. Jeg spiser chokolade, hjemmelavet kage (alle former), drikker 1-2 kopper kaffe dagligt og spiser maser af sunde fedtstoffer, grove kulhydrater og proteiner. Jeg er bestemt ikke fanatisk, og det skal du heller ikke være! Du skal være realistisk!
Min træningsfilosofi
Træn efter din lyst og evt. efter dit mål. Ingen træning er dårlig træning. Sæt realistiske mål. Dvs. hvis det er realistisk at nå 3 træningspas på en uge, så er det, det du holder dig til. Andre kan nå 7 og andre igen 1.
Jeg selv er nysgerrig på træning og har prøvet meget gennem årene. Jeg har tidligere dyrket atletik på eliteplan i Sparta. For øjeblikket er det primært løb og Reformer træning, der giver mig mest. Jeg bliver udfordret, stærkere og jeg forbedrer mit løb med disse træningsformer i en kombination.
Min mission?
Min mål er at være dit naturlige forbillede – forstået på den måde, at jeg ønsker at vise dig vejen til en sund, velfungerende og stærk krop, uden følelsen af sult undervejs. Jeg ønsker at vejlede dig i netop de kostprincipper, der er relevante for dig, så du kan nå dit mål.
I min kostvejledning er mit mål ikke blot, at du opnår dit mål, men at du i kombination med dette får en forståelse for din krop. Jeg ønsker at give dig den bedste vejledning og samtidig give dig kompetencerne til at træffe det sundere valg. Jeg ønsker at være første skridt på vejen mod din livsstilsændring.